Sikkerhedskurser

Få den rigtige sikkerhedstræning. Der findes to beviser til to forskellige jobområder – så det er vigtigt at få det rigtige fra begyndelsen.

Olie/gas - platforme/rigge
3 dages Basic Offshore Safety Course: Kurset omfatter førstehjælp, brand, søredning, personlig sikkerhed, HUET (Helicopter Underwater Escape Training etc.). Certifikatet er gyldigt i fire år i Danmark, Norge, England og Holland (Nordsøen).

Du kan tage kurset hos vores samarbejdspartner, SAT Training. Ring til Eigil Jensen
på telefonnummer: 2026 2403.

Vindindustrien – service/opstilling
Seks en halv dages GWO Basic Safety Training - offshore: Kurset omfatter brand, førstehjælp, højderedning & evakuering, ergonomi & søsikkerhed. Certifikatet kvalificerer til arbejde på havvindmøller og vindmøller på land.

Fem dages GWO Basic Safety Training – onshore: Kurset omfatter brand, førstehjælp, højderedning og evakuering samt ergonomi. Certifikatet gælder kun for vindmøller på land.

GWO-certifikaterne er gyldige i to år (Søredning – dog 4 år).

GWO står for Global Wind Organisation, som har fastsat standarder for kurser til vindmøllebranchen. Standarderne er anerkendte af branchen på tværs af virksomheder og landegrænser. 

Bemærk:
Fælles for kurserne er, at de gennemføres på engelsk, hvis der er en deltager med andet sprog end dansk. I enkelte virksomheder er det relevant med begge sikkerhedskurser.

GWO kurserne gennemføres af Rescue Center Denmark – Ring til Gitte Pedersen 7913 44 85 eller John Møller Jensen 3046 4880.

Tilmeld dig GWO-kurserne.

højderedning